Når du afgiver en bestilling hos Purpledot, bekræfter du, at du er enig i at købe det valgte personliggjorte produkt. Du vil modtage en bekræftelse på din ordre, og herefter går jeg i gang med at produceret din vare. Dobbelttjek at du har skrevet korrekt på de personliggjorte produkter! Det er dit ansvar at disse er korrekte.
Husk også at tjekke dine informationer i checkout. Får du fx oplyst forkert mail eller telefonnummer risikerer du ikke at få besked når din ordre er klar til afhentning (hvis du har valg dette).
Betaling for dine køb foregår sikkert via online betalingssystem. Vi accepterer følgende betalingsmetoder: Visa, Visa/dankort, Mastercard, GooglePay, og ApplePay.
Pengene trækkes når din ordre sendes. Dit pengeinstitut kan reservere pengene på din konto afhægig af din betalingsmetode.
Når du køber et personliggjort produkt vil pengene blive trukket når fremstilling af din ordre påbegyndes.
Jeg bestræber mig på at levere dine produkter til dig så hurtigt som muligt. Leveringstider kan variere afhængigt af produktet og den valgte leveringsmetode. Personliggjorte varer må påregnes en produktionstid på 2-5 dage (afhængig af produktet) mens færdige varer sendes dagen efter bestilling. Er der både personlige og forudproducerede produkter i din ordre sendes det samlet når alle produkter er klar.
Jeg prioriterer kundetilfredshed højt. Hvis du modtager et produkt, der ikke lever op til dine forventninger, bedes du kontakte mig, så vi kan finde en løsning.
I Danmark har du krav på 14 dages fortrydelsesret når du handler fra en webshop. Denne ret bortfalder dog når du bestiller et personliggjort produkt, da dette er lavet kun til dig og ikke kan sælges til anden side.
Hvis du ønsker at refundere en vare, skal du oplyse os det senest 14 dage efter modtagelsen af din vare. Herefter har du 14 dage til at sende varen retur til mig. Udgiften til refundering er din.
Hvis du har gjort os opmærksom på dit ønske om retur OG du har sendt varen inden for fristen overfører jeg beløbet for din vare senest 3 dage efter varen er mig i hænde. Dette kræver dog at varen er i samme stand som da du modtog den. Hvis du har opnået gratis fragt på din ordre, og du kun ønsker at refundere en lille del af ordren, og din totale ordreværdi dermed falder under beløbet for gratis fragt, vil jeg først fratrække fragtprisen og refundere det resterende beløb til dig.
Hvis du af en eller anden årsag ikke har afhentet din pakke i pakkeshoppen inden 7 dage, så bliver den automatisk sendt retur (denne frist kan jeg ikke styre). Jeg forbeholder mig retten til at modregne fragt/håndteringsomkostninger på 50kr. for dette.
Bemærk venligst, at produkterne er designet af mig, Pernille Bregnhøj, indehaver af Purple dot (Pernilles marketing, CVR nr 27102514). Derfor er de underlagt ophavsretten. Enhver form for reproduktion eller efterligning af produkter er forbudt. Dette gælder OGSÅ produkter der er personliggjort. Disse har du selvfølgelig brugsretten til – men ikke ophavsretten, og du må derfor ikke kopiere eller reproducere dem.
Jeg håber, at dine indkøb hos Purple dot vil give dig glæde og tilfredshed. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte kundeservice for yderligere assistance.
Tak for at handle hos Purple dot!